3 anderledes tips til din entré indretning

Der er bare noget over at have en pæn indgang ... læs med her!
Måtte skåret i lige linje for at skabe struktur i en lille entré

Skab praktisk indretning i entréen med den rette måtte  

Der er bare noget helt fantastisk over at føle sig hjemme, når man kommer ind i en entré, men ... der er dælme også noget vanvittig fantastisk over, at den praktisk fungerer. Én af de praktiske elementer, der er det ultimative hos os er en måtte! Nu kom det ud! En måtte! Og der er masser af gode muligheder for at få den ellers intetsigende måtte til at være en skøn og fin del af entré indretningen. 
Noget at det, du kan gøre for at få måtten mere integreret i din entré indretning, er at skære den til, så den passer til døren, rummet eller som en sjov form, der bryder alt det lineære. På fotoet kan du se, hvordan Lynfabrikken i Aarhus havde skåret deres måtte til – ja, faktisk som var det en person fra et crime scene (det er sku' da meget sejt!) Men ... du kan også købe Nålefilt tæppe i Silvan, der er super nemt at klippe ud, det suger super godt og det er billigt! Det kunne også være Kokosmåtte, som har en virkelig fin farve, du også nemt kan skære i med en hobbykniv. Du kan også købe nogle med mønstre og vilde farver, hvis du mangler 'sprald' i entréen.
måtte udskåret som en mand
Lyserød Mønstret måtte

Entréen skal 'gemme' som VIGTIGSTE del af indretningen

Du kender det nok godt – der er 6 jakker, 2 regnfrakker, 12 halstørklæde, 26 par sko og et hav af handsker og huer. Derfor handler det om at få nogle gode løsninger i din entré indretning, der kan gemme disse ting lidt af vejen, men være fuldt tilgængelig, når du så skal bruge dem. Så der skal skabes systemer og orden, hvilket er super nemt, hvis man har de rette løsninger til det. Det kan du f.eks se nedenfor, hvor der i Nannas hjem er blevet bygget en perfekt løsning til netop deres gang. Når man samtidig har en kurv til alle tørklæder, en kurv til alle kasketter, ja så bliver det hele meget mere overskueligt. Så har de valgt en fed, rå træsort – det kunne også olieres eller males, hvis du er til det! Hos Mette har de valgt en teaktræs kommode med store skuffer, hvor man nemt kan opbevare alle de pokkers ekstra tørklæder, handsker, pandebånd ....... Så har Mette også valgt et fedt, retro spejl, men lad os snakke mere om det lige nedenunder billederne.
læs videre under billederne ...

Følg med i den budgetvenlige indretning på instagram!

Instagram click trough billede
Lyserød Mønstret måtte
måtte udskåret som en mand
Nanna Lykke Hansens hjemmebyggede træ entré
Mette Runøes entré. I entréen står en flot gammel brun kommode, et lille spejl, planter og nips genstande til pynt
Vil du prøve online indretningshjælp

Indretningen i entréen kræver et fedt spejl! 

Vi bruger det, når vi kommer ind, men også, når vi er på vej ud. "Sidder mit pandebånd overhovedet lige?" Det er bare rigtig rart at kunne se sig i spejlet inden afgang, og som gæst kan det betyde meget, at man lige får rettet den flyvske hårtot og de duggede briller. Derfor! Derfor skal der et fint spejl til i entré indretningen, og her kan det være en rigtig fed detalje, at spejlet har en finurlig form eller fed, skæv detalje. Du ved, hvad der passer bedst i din stil, men tag evt. et kig på dba.dk for at finde nogle anderledes, genbrugsfund, som alle andre ikke har. Jeg købte selv vores spejl (fotoet længst til højre) i Retrohjem i Viborg til 175 kr., og jeg bliver glad hver gang, jeg går forbi det! Tænk også over, hvilken størrelse, der passer til jeres entré indretning – har I 2 m2, 20 m2, en aflang entré eller en med 3 mærkelige hjørner? Der kan sagtens være et stort spejl ligemeget hvor lille rummet er, for det gør kun rummet større! Er det meste på væggen vandret, så køb et aflangt, horisontalt spejl til at bryde det! Tænk også over rammens farve, så du efterfølgende kan bruge den som afsæt for nogle af de andre farver, du gerne vil tilføre entréen f.eks til en potteplante.
Tænk over FORMEN:
Det gør du ved at vælge noget, der er modsat af, hvad rummet allerede har. Runder knager og 2 ovale billedrammer = firkantet el. aflangt spejl

Tænk over FARVEN:
Spejlets ramme eller ophæng har ofte en farve, så match den med nogle farver, du allerede har i din gang.
Blå væg i en lille entré. På væggen er der et spejl, kurve til opbevaring, planter og en brun puf
Camillas fine nyrenoverede entré med rundt spejl med rem,
og virkelig fine kurve til diverse handsker, tørklæder og pandebånd!
Sort entré spejl og sorte opbevaringskasser
Fint spejl lige over fed opbevaring. 
Se mere fra Pernille på instagram: pernillenohr